Hvad er ADHD og ADD?
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og ADD (Attention Deficit Disorder) er neurologiske udviklingsforstyrrelser, der påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, impulsivitet og i nogle tilfælde fysisk uro.
Tidligere brugte man betegnelsen ADD om den type, hvor hyperaktivitet ikke fylder. I dag samles begge under én fælles betegnelse: ADHD – men man taler ofte om forskellige typer af ADHD:
- Primært uopmærksom type (tidligere kaldet ADD)
- Primært hyperaktiv/impulsiv type
- Kombineret type
Hvordan viser ADHD sig?
ADHD er mere end “krudt i måsen”. Det handler om hjernens evne til at styre opmærksomhed, overblik og impulser – og det kan se meget forskelligt ud fra person til person. Nogle eksempler på typiske udfordringer:
- Svært ved at koncentrere sig i længere tid
- Glemmer aftaler, mister overblik, mister ting
- Starter mange ting – men har svært ved at gøre dem færdige
- Oplever indre uro eller rastløshed
- Bliver let overvældet og frustreret
- Har svært ved at regulere følelser og impulser
- Udfordringer i relationer og sociale sammenhænge
ADHD påvirker ikke kun præstationer – men også selvfølelse, trivsel og relationer. Mange oplever at føle sig “forkerte”, “dovne” eller “for meget”, selvom deres hjerne bare fungerer på en anden måde.
ADHD hos børn, unge og voksne
ADHD opdages ofte i barndommen, men mange – især piger og kvinder – får først diagnosen som voksne. Det skyldes, at symptomerne kan være mindre tydelige, når hyperaktiviteten ikke fylder, og fordi mange udvikler strategier for at skjule deres vanskeligheder.
For voksne med ADHD kan hverdagen være præget af:
- Kronisk stress og udmattelse
- Dårlig samvittighed over ikke at “nå nok”
- Overvældelse ved små opgaver
- Konflikter i parforhold og familieliv
- Følelse af kaos – både mentalt og praktisk
Kan man leve godt med ADHD?
Ja – med forståelse, støtte og de rette strategier kan mennesker med ADHD skabe gode, meningsfulde liv. Behandling og støtte kan bl.a. bestå af:
- Psykoedukation: At forstå hvordan hjernen fungerer, og hvorfor man reagerer, som man gør.
- Terapi og coaching: Støtte til struktur, overblik, følelsesregulering og selvværd.
- Medicinsk behandling (efter vurdering hos psykiater).
- Hverdagstilpasninger: Rutiner, visuelle systemer, pauser og støttepersoner.
At få en ADHD-diagnose er ikke en fiasko – det kan være en nøgle til selvforståelse og begyndelsen på at skrue ned for selvkritik og op for accept og struktur.
Hvornår giver det mening at søge hjælp?
Hvis du (eller dit barn) genkender mange af ovenstående tegn – og oplever, at de påvirker livskvalitet, relationer eller dagligdag – så kan det give mening at tale med en psykolog.
I vores klinik arbejder vi med både børn, unge og voksne med ADHD/ADD. Vi tilbyder samtaler, støtte til pårørende og redskaber til hverdagen. Du er velkommen, uanset om du har en diagnose – eller bare en fornemmelse af, at noget ikke føles som det skal