Tilknytning

Vores tilknytnings stil er grundlagt tidligt i livet og medvirker til, hvordan vi danner relationer senere i livet. Hos Psykologerne på Frederiksberg har vi gode erfaringer med at hjælpe mennesker med at forstå og håndtere de vanskeligheder, der udløses af vores tilknytningsstil.

Tilknytning og uhensigtsmæssige mønstre

Begrebet tilknytning blev oprindeligt beskrevet af John Bowlby og tager afsæt i udviklingspsykologien. Tilknytningsteori handler om, hvordan barnet og den senere voksne udvikler indre tilknytnings modeller baseret på graden af tryghed og belastning tidligt i livet. Det var Ainsworth, der beskrev de 3 første tilknytningsmønstre.

Vores tilknytningsmønstre grundlægges og udvikles tidligt i livet. Disse mønstre udvikles tidligt i relation i samspil med vores forældre. Hvordan vi forholder os til tryghed og sikkerhed, også i voksenlivet, er på den måde påvirket af de vilkår, vi bliver givet tidligt i livet og forældrenes evne til at berolige os og få os til at føle tryghed og sikkerhed. Ligesom der er grader af svigt, er der også grader af, hvor fastlåst man bliver i sit tilknytningsmønster.

Grundlæggende er forskellen mellem tryg og utryg tilknytning udtryk for, om man som barn fik passende hjælp til at håndtere psykologisk smerte og frygt. Har omsorgen været hensigtsmæssig, udvikler vi tillid både til os selv og til at andre vil os det godt og at man kan række ud til andre for at få beroligelse. Man udvikler dermed en følelse af at være værdig til at modtage og give omsorg og kærlighed. Har man derimod oplevet at omsorgen og støtten tidligt i livet var mangelfuld eller doseret forkert, kan tilliden til os selv og andre være svækket. Man ved måske ikke i sit indre, at man er værd at elske, har ret til omsorg. På den måde er verden og relationer blevet et utrygt, eller måske ligefrem farligt sted at være. Når vi oplever at verden eller relationen er utryg og ikke beroliges, medvirker dette til at begrænser dette vores evne til at mentalisere. Mentalisering beskriver vores evne til at mærke, forestille os, forstå og udvikle hypoteser om egne og den andens følelsesmæssige tilstande og den givne adfærd, der opstår deraf. I vores stræben for at overleve udvikler vi selvbeskyttende færdigheder eller mønstre, der hjælper os igennem livet. Når vi senere i livet oplever at komme til kort i vores liv eller i vores relationer, er det vores erfaring, at vi skal tilbage og se på disse tidlige beskyttelses mønstre. Det, der virkede, da vi var små, f.eks. at undgå konflikt ved at trække os (undvigende tilknytning), virker ikke, når vi som modne voksne skal agere i livet. De fleste af os kan genkende elementer fra flere af mønstrene.

  • Grundlæggende er forskellen mellem tryg og utryg tilknytning udtryk for, om man som barn fik passende hjælp til at håndtere psykologisk smerte og frygt. Har omsorgen været hensigtsmæssig, udvikler vi tillid både til os selv og til at andre vil os det godt og at man kan række ud til andre for at få beroligelse. Man udvikler dermed en følelse af at være værdig til at modtage og give omsorg og kærlighed. Har man derimod oplevet at omsorgen og støtten tidligt i livet var mangelfuld eller doseret forkert, kan tilliden til os selv og andre være svækket. Man ved måske ikke i sit indre, at man er værd at elske, har ret til omsorg. På den måde er verden og relationer blevet et utrygt, eller måske ligefrem farligt sted at være. Når vi oplever at verden eller relationen er utryg og ikke beroliges, medvirker dette til at begrænser dette vores evne til at mentalisere. Mentalisering beskriver vores evne til at mærke, forestille os, forstå og udvikle hypoteser om egne og den andens følelsesmæssige tilstande og den givne adfærd, der opstår deraf. I vores stræben for at overleve udvikler vi selvbeskyttende færdigheder eller mønstre, der hjælper os igennem livet. Når vi senere i livet oplever at komme til kort i vores liv eller i vores relationer, er det vores erfaring, at vi skal tilbage og se på disse tidlige beskyttelses mønstre. Det, der virkede, da vi var små, f.eks. at undgå konflikt ved at trække os (undvigende tilknytning), virker ikke, når vi som modne voksne skal agere i livet. De fleste af os kan genkende elementer fra flere af mønstrene.

  • De fire tilknytningsmønstre er:

    • Den trygge
    • Den utrygge-undvigende/afvisende
    • Den utrygge-ambivalente/overinvolveret
    • Den desorganiserede

    I terapien kan vi hjælpe dig med at blive mere opmærksom på de mønstre du bevidst og ubevidst sidder fast i. Samtidig vil vi støtter dig i at forandre og udvikle dem, så du kan finde veje til at udvikle mere fleksible reaktionsmønstre i dit liv.

  • Personer med tryg tilknytning er kendetegnet ved som voksen ved følgende:

    • Evnen til at regulere egne og andres følelser
    • Kan give udtryk for behov
    • Reparerer misafstemninger i relationer
    • Kan sige undskyld
    • Kan rumme, at andre er forskellige fra dem selv
    • Er afslappet og finder indre ro
    • Kan modtage hjælp og er selvstændig
    • Er social kompetent og empatisk
    • Har venner
    • Kan løse problemer og være nysgerrig og vedholdende
    • Er selvmotiverende
    • Ses som venlig og pålidelig af andre
    • Har tillid til andre uden at være naiv
    • Er ikke bange for forandringer
  • Udvikles som resultat af forældreadfærd, hvor barnets behov for trøst, beroligelse, nærvær og støtte er blevet mødt med kritik, afvisning, ignorering, fordømmelse eller fjendtlighed med det resultat, at barnet blev efterladt for meget alene. Det er desuden almindeligt, at forældrene ikke brød sig om kropskontakt.Som følge af ovennævnte forældreadfærd, vil barnet opgive at blive set og mødt af sine forældre og stoppe med at efterspørge kontakt, støtte mv. Som voksen kan man fremstå som selvstændig og uafhængig, men har udviklet mangelfuld evne til at relatere sig sundt i nære og intime relationer. Her lukker barnet ned for behov og tilknytningsadfærd.

    Personer med utryg undvigende tilknytningsmønstre kan være kendetegnet ved et være:

    • Fjendtlig eller aggressiv indstillet over for andre
    • Skeptisk, mistroisk, kritisk
    • Giver andre skylden
    • Forventer at andre har dårlige hensigter
    • Er ikke i kontakt med eller afviser følelsesmæssig smerte
    • Har overfladiske relationer
    • Føler sig ensom eller isoleret
    • Fortrænger angst, ensomhed, skam, skyld mv
    • Formindsker andres betydning i deres liv og giver udtryk for ikke at behøve andre
    • Overvurderer sig selv og nedvurderer andre
    • Deler ikke egne følelser og har mangelfuld kropsfornemmelse
    • Undgår øjenkontakt
    • Opfatter behov og støtte som svaghed og sætter en ære i at klare sig selv
    • Konkurrerer, dominerer og puster sig op
    • Er selvkritisk
    • Bliver nemt skuffet
  • Når man som voksen har udviklet en utryg-ambivalent tilknytningsstil er man typisk vokset op med forældre, der var uforudsigelige og inkonsistente. Ofte har forældrene været mere optaget af dem selv, deres egne problemer, end af barnets behov. På den måde, kunne barnet ikke vide sig sikker på, om der var trøst og støtte. Barnet udvikler sig dermed ængsteligt og utrygt. Når forældre forekommer uforudsigelige bliver børn stressede, de bliver optaget af at forudse forældrenes behov og humør. Barnet mister tilliden til at det kan få den omsorg, som det har brug for. For at blive set og få adgang til omsorg, bliver barnet det nogle kalder “opmærksomhedssøgende”, appellerende og ængstelig. Hvor det undvigende mønster lukker ned for behov og tilknytningsadfærd, skruer det ambivalente mønster op for behov og tilknytningsadfærd.

    Personer med ambivalent/overinvolveret tilknytningsmønster kan være kendetegnet af at være:

    • Ængstelig og usikker
    • Holder øje med andre
    • Orienterer sig mod andres behov og underkender egne
    • Passiv, hjælpeløs, og bliver månemission frustreret
    • Giver nemt op, vil reddes
    • Angst for nyt og ukendt
    • Klynger sig til andre
    • Overtænker og bekymrer sig
    • Afvisning, afsked stresser
    • Har svært ved at berolige sig selv
    • Føler mistillid til andre
    • Umætteligt behov for omsorg/ nærhed og frygt for at miste.
    • Føler ofte stor vrede og uretfærdighed
    • Pleaser og giver for selv at få
    • Behov for bekræftelse
  • Desorganiseret tilknytning blev tilføjet som den 4 tilknytningsstil af Mary Main. Dette tilknytningsmønster er kendetegnet af, at barnet ikke kunne finde en overlevelsesstrategi. Hvor de undvigende lukkede ned og de ambivalente skruede op for tilknytningsadfærd, er dette ikke brugbart for personer med et desorganiseret tilknytningsmønster. Det var nemlig forældrenes adfærd, der var den skræmmende. Så hvor barnet naturligt skulle søge trøst hos forældrene, var det præcist der, det var farligt. Det omfattede måske vold, overgreb, incest, vanrøgt, psykisk sygdom, latterliggørelse, ignorering eller lignende. Der er altså tale om en familie base, hvor omsorgssystemet ikke fungerer. Forældrene fremstår kaotiske, skræmmende eller fraværende i en ekstrem form. Det er som om, at forældrene på ingen måde er afstemte i forholdet til barnets behov, der mangler samhørighed.

    Personer med desorganiseret tilknytningsmønster kan være kendetegnet af at være:

    • Paniske i relationer
    • Skiftende i humør
    • Oplever indre og ydre kaos og sammenbrud
    • Hypersensitiv og føler sig nemt overvældet
    • Kronisk stresset, og har et nervesystem i konstant alarmberedskab
    • Oplever dissociation, uvirkelighedsfølelse, som en zombie
    • Har svært ved at beskrive og tale om sig selv, sine tanker og følelser
    • Føler sig hjælpeløs
    • Kan ikke aflæse om personer eller situationer er farlige, og kan være tiltrukket af fare
    • Tilbøjelighed til misbrug, selvskade
    • Har stor smerte
  • I parforhold vil vores tilknytningsmønstre være i spil, da mønstrene oprindeligt er udviklet i vores første kærlighedsrelation, nemlig den til vores forældre. Når vi har en tryg tilknytning, går det nemmere, da vi som mønstrets navn antyder er trygge ved, at vi kan være i relationen, uden at skulle beskytte vores sårbarheder med usunde beskyttelsesmekanismer. Vores erfaring er, at forståelsen af, hvilke mønstre vi og vores partner præsenterer i parforholdet, kan være en hjælp til at forbedre relationen. Det bliver nemmere at kommunikere og forstå sin partner, hvis vi indser, at han eller hun reagerer med et tidligt etableret tilknytningsmønster og at det er dette mønster, der kolliderer med dit eget. Dermed for vi spærret for den kontaktfulde relation, hvor begge kan føle sig elsket og forstået. Det undvigende/afvisende parforhold Finder man en partner med samme utrygge- afvisende tilknytningsmønster, vil relationen ofte være præget af gensidig følelsesmæssig afstand. Man klarer sig selv, deler ikke følelser og kan derfor heller ikke trøste og støtte hinanden. Man har ikke forventning til, at partneren kan eller vil være følelsesmæssigt tilgængelig.

    Finder man derimod en partner med utrygt-ambivalent tilknytningsmønster vil forskellene ofte udmønte sig i et mønster, hvor den ambivalente “jager” den undvigende i forsøget på at opnå kontakt. Jo mere den undvigende bliver bedt om at være følelsesmæssigt tilgængelig, jo mere vil denne trække sig. Og samtidig vil den ambivalente kalde kraftigere, jo mere den undvigende trækker sig. Begge parter vil således føle sig misforståede, ensomme og forladt af den anden. Det ambivalente/overinvolverede parforhold

    Finder man en partner med samme ambivalente tilknytningsmønster, vil relationen ofte være præget af lidenskab, drama og store følelser. Man vil have en tendens til at idealisere den anden og kaste sig sammen ud på det dybe vand. Når hverdagen indtræffer vil de før idealiserede parter skuffe. Nogle får en tendens til at blive klyngende, kontrollerende og uselvstændige. Den anden vil opleve sig manipuleret og omklamret. Lige som i barndommen bliver den voksne ambivalente optaget af behov og ønsket om omsorg. Samtidig et det almindeligt, at disse behov ikke bliver udtrykt, så denne person så at sige iscenesætter svigtet fra barndommen og selvsagt bliver skuffet. Længslen efter symbiose er stærkt med denne tilknytningsstil og fører uundgåeligt dermed til skuffelse.

    Det desorganiserede parforhold

    Mennesker med et desorganiseret tilknytningsmønster vil ofte have intet eller ustabile parforholdsrelationer. Forholdene kan være præget af kaos, uforudsigelighed, konflikter, vold, misbrug.

  • Bøger

    • “Livsfarlig familie (2019)” Af Inge Schützsack Holm – Køb her
    • “Vi er vores relationer – om tilknytning, traumer og dissociation” Af Tor Wennerberg – Køb her
    • “Det passionerede ægteskab – at holde sex, kærlighed og intimitet i live i parforholdet” Af David Schnarch – Køb her
    • “Kærligheden – fra første øjekast til et varigt forhold” Af Dan Josefsson & Egil Linge – Køb her

    Videoer

    • “The Attachment Theory: How Childhood Affects Life” – Af Sprouts – Se her
    • “The power of vulnerability” Af Brené Brown – Se her
    • “Listening to shame” Af Brené Brown – Se her

    Tekster

    • “How to build closer relationships” Af Kara Cutruzzula – Læs her

Ønsker du en samtale?

Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer.

Søs Sinnerup

+45 21 12 02 20
www.psykologsøssinnerup.dk

Mette Hedegaard

+45 61 30 60 13
www.psykologmettehedegaard.dk

Maria Holberg

Tlf.: +45 93 99 50 10
mariaholberg@protonmail.com

    Ønsker du en samtale?

    Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer.

    Søs Sinnerup

    +45 21 12 02 20
    www.psykologsøssinnerup.dk

    Mette Hedegaard

    +45 61 30 60 13
    www.psykologmettehedegaard.dk

    Maria Holberg

    Tlf.: +45 93 99 50 10
    mariaholberg@protonmail.com


      Kontakt