Tilknytning

Grundlæggende er forskellen mellem tryg og utryg tilknytning udtryk for, om man som barn fik passende hjælp til at håndtere psykologisk smerte og frygt. Har omsorgen været hensigtsmæssig, udvikler vi tillid både til os selv og til at andre vil os det godt og at man kan række ud til andre for at få beroligelse. Man udvikler dermed en følelse af at være værdig til at modtage og give omsorg og kærlighed. Har man derimod oplevet at omsorgen og støtten tidligt i livet var mangelfuld eller doseret forkert, kan tilliden til os selv og andre være svækket. Man ved måske ikke i sit indre, at man er værd at elske, har ret til omsorg. På den måde er verden og relationer blevet et utrygt, eller måske ligefrem farligt sted at være. Når vi oplever at verden eller relationen er utryg og ikke beroliges, medvirker dette til at begrænser dette vores evne til at mentalisere. Mentalisering beskriver vores evne til at mærke, forestille os, forstå og udvikle hypoteser om egne og den andens følelsesmæssige tilstande og den givne adfærd, der opstår deraf. I vores stræben for at overleve udvikler vi selvbeskyttende færdigheder eller mønstre, der hjælper os igennem livet. Når vi senere i livet oplever at komme til kort i vores liv eller i vores relationer, er det vores erfaring, at vi skal tilbage og se på disse tidlige beskyttelses mønstre. Det, der virkede, da vi var små, f.eks. at undgå konflikt ved at trække os (undvigende tilknytning), virker ikke, når vi som modne voksne skal agere i livet. De fleste af os kan genkende elementer fra flere af mønstrene.

De fire tilknytningsmønstre er:

• Den trygge
• Den utrygge-undvigende/afvisende
• Den utrygge-ambivalente/overinvolveret
• Den desorganiserede

I terapien kan vi hjælpe dig med at blive mere opmærksom på de mønstre du bevidst og ubevidst sidder fast i. Samtidig vil vi støtter dig i at forandre og udvikle dem, så du kan finde veje til at udvikle mere fleksible reaktionsmønstre i dit liv.

Personer med tryg tilknytning er kendetegnet ved som voksen ved følgende:

• Evnen til at regulere egne og andres følelser
• Kan give udtryk for behov
• Reparerer misafstemninger i relationer
• Kan sige undskyld
• Kan rumme, at andre er forskellige fra dem selv
• Er afslappet og finder indre ro
• Kan modtage hjælp og er selvstændig
• Er social kompetent og empatisk
• Har venner
• Kan løse problemer og være nysgerrig og vedholdende
• Er selvmotiverende
• Ses som venlig og pålidelig af andre
• Har tillid til andre uden at være naiv
• Er ikke bange for forandringer

Udvikles som resultat af forældreadfærd, hvor barnets behov for trøst, beroligelse, nærvær og støtte er blevet mødt med kritik, afvisning, ignorering, fordømmelse eller fjendtlighed med det resultat, at barnet blev efterladt for meget alene. Det er desuden almindeligt, at forældrene ikke brød sig om kropskontakt.Som følge af ovennævnte forældreadfærd, vil barnet opgive at blive set og mødt af sine forældre og stoppe med at efterspørge kontakt, støtte mv. Som voksen kan man fremstå som selvstændig og uafhængig, men har udviklet mangelfuld evne til at relatere sig sundt i nære og intime relationer. Her lukker barnet ned for behov og tilknytningsadfærd.

Personer med utryg undvigende tilknytningsmønstre kan være kendetegnet ved et være:

• Fjendtlig eller aggressiv indstillet over for andre
• Skeptisk, mistroisk, kritisk
• Giver andre skylden
• Forventer at andre har dårlige hensigter
• Er ikke i kontakt med eller afviser følelsesmæssig smerte
• Har overfladiske relationer
• Føler sig ensom eller isoleret
• Fortrænger angst, ensomhed, skam, skyld mv
• Formindsker andres betydning i deres liv og giver udtryk for ikke at behøve andre
• Overvurderer sig selv og nedvurderer andre
• Deler ikke egne følelser og har mangelfuld kropsfornemmelse
• Undgår øjenkontakt
• Opfatter behov og støtte som svaghed og sætter en ære i at klare sig selv
• Konkurrerer, dominerer og puster sig op
• Er selvkritisk
• Bliver nemt skuffet

Når man som voksen har udviklet en utryg-ambivalent tilknytningsstil er man typisk vokset op med forældre, der var uforudsigelige og inkonsistente. Ofte har forældrene været mere optaget af dem selv, deres egne problemer, end af barnets behov. På den måde, kunne barnet ikke vide sig sikker på, om der var trøst og støtte. Barnet udvikler sig dermed ængsteligt og utrygt. Når forældre forekommer uforudsigelige bliver børn stressede, de bliver optaget af at forudse forældrenes behov og humør. Barnet mister tilliden til at det kan få den omsorg, som det har brug for. For at blive set og få adgang til omsorg, bliver barnet det nogle kalder “opmærksomhedssøgende”, appellerende og ængstelig. Hvor det undvigende mønster lukker ned for behov og tilknytningsadfærd, skruer det ambivalente mønster op for behov og tilknytningsadfærd.

Personer med ambivalent/overinvolveret tilknytningsmønster kan være kendetegnet af at være:

• Ængstelig og usikker
• Holder øje med andre
• Orienterer sig mod andres behov og underkender egne
• Passiv, hjælpeløs, og bliver månemission frustreret
• Giver nemt op, vil reddes
• Angst for nyt og ukendt
• Klynger sig til andre
• Overtænker og bekymrer sig
• Afvisning, afsked stresser
• Har svært ved at berolige sig selv
• Føler mistillid til andre
• Umætteligt behov for omsorg/ nærhed og frygt for at miste.
• Føler ofte stor vrede og uretfærdighed
• Pleaser og giver for selv at få
• Behov for bekræftelse

Desorganiseret tilknytning blev tilføjet som den 4 tilknytningsstil af Mary Main. Dette tilknytningsmønster er kendetegnet af, at barnet ikke kunne finde en overlevelsesstrategi. Hvor de undvigende lukkede ned og de ambivalente skruede op for tilknytningsadfærd, er dette ikke brugbart for personer med et desorganiseret tilknytningsmønster. Det var nemlig forældrenes adfærd, der var den skræmmende. Så hvor barnet naturligt skulle søge trøst hos forældrene, var det præcist der, det var farligt. Det omfattede måske vold, overgreb, incest, vanrøgt, psykisk sygdom, latterliggørelse, ignorering eller lignende. Der er altså tale om en familie base, hvor omsorgssystemet ikke fungerer. Forældrene fremstår kaotiske, skræmmende eller fraværende i en ekstrem form. Det er som om, at forældrene på ingen måde er afstemte i forholdet til barnets behov, der mangler samhørighed.

Personer med desorganiseret tilknytningsmønster kan være kendetegnet af at være:

• Paniske i relationer
• Skiftende i humør
• Oplever indre og ydre kaos og sammenbrud
• Hypersensitiv og føler sig nemt overvældet
• Kronisk stresset, og har et nervesystem i konstant alarmberedskab
• Oplever dissociation, uvirkelighedsfølelse, som en zombie
• Har svært ved at beskrive og tale om sig selv, sine tanker og følelser
• Føler sig hjælpeløs
• Kan ikke aflæse om personer eller situationer er farlige, og kan være tiltrukket af fare
• Tilbøjelighed til misbrug, selvskade
• Har stor smerte