Angst

De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden.

Man kender ikke de præcise årsager til udviklingen af angstlidelser. Men angst skyldes en blanding af medfødt sårbarhed og belastninger i livet. Sygdomme opstår således i et komplekst samspil mellem forskellige sociale, psykiske og biologiske faktorer. Angst er i en vis grad arvelig, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. Man arver ikke selve angstlidelsen, men anlægget for at udvikle den. Børn af forældre med angst har altså øget risiko for at få angst. Og de har en særlig risiko for at få den samme angstlidelse som deres far eller mor. Sammenhængen er særlig udtalt ved social angst. Pres, stress og belastninger kan udløse angst. Er man mindre presset i sit liv, er der mindre sandsynlighed for, at man udvikler angst. Belastninger kan fx være mobning, stress, skilsmisse, arbejdsløshed eller sygdom og dødsfald i familien. Desuden kan utryghed og uforudsigelighed have en betydning. Mistrivsel og vanskeligheder i barndommen kan øge risikoen for at udvikle angst. Vokser et barn op med mangel på kærlighed, stabilitet eller nærvær, kan det nemlig øge den psykologiske sårbarhed. Vold, psykisk sygdom i familien, misbrug eller overgreb kan også have en betydning.

Det er vigtigt, at du lærer din angst at kende. Og at du lærer at være med din angst og tage kontrol over den. Og det er vigtigt, at du sætter ind i tide. Det er også vigtigt ikke at give efter for forventningsangsten (“angsten for angsten”). Det vil forstærke sygdommen. Hvis du er begyndt at få angst, det være sig panikanfald eller overdreven angst for bestemte situationer, er det vigtigt ikke at lade angsten få overtaget i din hverdag. Desto mere din “angst for angsten” får lov at begrænse dig, jo mere vil angsten tage af dit liv. Hvis du har lyst til at undgå visse situationer, skal du derfor så vidt muligt fortsætte med at være deri. Denne proces kan kræve en terapeuts hjælp. Vær åben for at søge information om angst og at tage imod tilbud om behandling.

Hvis din angst begynder at påvirke din livskvalitet væsentligt og/eller reducere, hvad du plejer at kunne gøre, skal du søge hjælp. Fælles for alle angstlidelser er, at når man først er fanget i angstens onde spiral, så får den sit eget liv. Så kan det føles svært at se vej ud af angsten. Der er mange veje og terapeutiske metoder du kan benytte dig af for at bekæmpe eller reducere din angst. Hvad der virker for dig, handler først og fremmest om, hvem du er – og hvad du har brug for. Det kan være en kombination af både medicinsk behandling og terapi for nogle og for andre kun terapi. Der er dog nogle terapier, som de fleste vil få gode resultater med. Det er terapier der er blevet forsket rigtig meget i og som viser sig at have stor effekt for dig, der vil slippe angsten.

Det er meget ubehageligt at opleve angst, eller et decideret angst anfald. Heldigvis er der gode resultater for behandling af angst. Første skridt er at forstå baggrunden for din angst, herunder hvordan den opstår og udvikles.

Her er lidt om de terapier der er solide forskningsresultater med:

• Kognitiv terapi
• ACT
• EMDR
• SE-terapi
• Neuroaffektiv terapi

Når du er i terapi hos Psykologerne på Frederiksberg, undersøger vi indledningsvist hvilken opgave din angst har. Hvad er dens funktion?

Vores erfaring siger os, at angsten forsøger at passe på dig. Det er en del af dig som er blevet ekstrem og er kommet ud af kontrol. Hvad der er sket, hvad angsten ”er bange for” og hvad den frygter, det kan du undersøge og blive klogere på. På denne måde kan du gøre din angst konkret og til at håndtere. Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi desuden med kropslige øvelser, så du lærer, at kropslige fornemmelser ikke nødvendigvis er tegn på fare. Ligeledes arbejder vi næsten altid med bekymringstrategier, herunder læren om produktive og uproduktive bekymringer, hvordan du kan aflede dig selv og arbejde med opmærksomhedsskift, så angst og bekymringer kommer til at fylde mindre i dit liv.

Vores tilgang er baseret på evidensbaserede metoder, der er blevet vist sig at være effektive i behandlingen af eksamensangst. Vi hjælper med at identificere negative tanker og erstatte dem med mere realistiske og positive tanker. Vi arbejder også med afslapningsteknikker og åndedrætsøvelser for at hjælpe dig med at reducere fysiske symptomer på angst.

Vi forstår, at eksamensangst kan have en betydelig indvirkning på dit daglige liv og dit studieforløb. Derfor er vores mål at hjælpe dig med at opbygge selvtillid og mestre teknikker til at håndtere din angst, så du kan opnå dine mål og trives i eksamenssituationer.

Hvis du ønsker at lære mere om vores tilgang til behandling af eksamensangst eller ønsker at planlægge en konsultation, er du velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at hjælpe dig med at overvinde din eksamensangst og opnå succes!

Eksamensangst er en form for angst eller nervøsitet, der opstår i forbindelse med eksamener eller prøver. Det er en følelse af frygt eller bekymring for at præstere dårligt eller ikke leve op til forventningerne. Eksamensangst kan variere i intensitet og kan påvirke en persons evne til at koncentrere sig, huske information og udføre opgaver under eksamen. Hvor ofte en person oplever eksamensangst kan variere afhængigt af individuelle faktorer som personlighed, tidligere erfaringer og stressniveau. Nogle mennesker kan opleve eksamensangst før hver eksamen, mens andre kun oplever det lejlighedsvis eller sjældent.

Eksamensangst kan være en udfordring for mange studerende, men der er nogle ting, du kan gøre for at forebygge det. Først og fremmest er det vigtigt at have en god studieteknik og organisere din tid effektivt. Dette kan hjælpe med at mindske stress og angst i forbindelse med eksamener. Derudover kan det være nyttigt at øve dig på eksamenslignende opgaver og teste din viden regelmæssigt for at opbygge selvtillid og reducere angst. At få tilstrækkelig søvn, spise sundt og motionere regelmæssigt kan også have en positiv indvirkning på dit mentale velvære og hjælpe med at reducere eksamensangst.

Det er godt, at du er opmærksom på din eksamensangst og ønsker at søge behandling. Generelt set er det en god idé at søge behandling, når din eksamensangst begynder at påvirke dit daglige liv og din evne til at klare dig godt i skolen. Hvis du oplever symptomer som søvnproblemer, koncentrationsbesvær, panikanfald eller en generel følelse af angst i forbindelse med eksamener, kan det være en god idé at søge hjælp.
Der er forskellige behandlingsmuligheder for eksamensangst, og det kan være en god idé at tale med en professionel, såsom en psykolog eller en læge, der kan vurdere din situation og give dig den bedste vejledning. De kan hjælpe dig med at udvikle strategier til at håndtere din angst og give dig redskaber til at klare eksamenerne bedre.

• “Eksamen” af Helle Helle
• “Eksamen” af Peter Høeg
• “Eksamen” af Kim Fupz Aakeson.

Disse bøger udforsker forskellige aspekter af eksamensangst og kan give dig et indblik i, hvordan det påvirker mennesker.
Eksamensangst er en form for angst

En person med en fobi vil opleve de følgende symptomer, der er almindelige blandt alle fobier:

En følelse af ukontrollerbar angst, når man udsættes for årsagen til frygten.

En følelse af, at årsagen til den frygt for enhver pris skal undgås.

Ikke være i stand til at fungere korrekt, når man udsættes for triggeren.

En anerkendelse af, at frygten er irrationel, urimelig og overdrevet kombineret med manglende evne til at kontrollere følelserne.

Du oplever højst sandsynligt følelser af panik og intens frygt, når du udsættes for årsagen til din fobi. De fysiske symptomer kan være:

• Sveder
• Unormal vejrtrækning
• Galopperende hjerte
• Skælver
• Hedeture eller kulderystelser
• Kvælningsfornemmelser
• Brystsmerter
• Sommerfugle i maven
• Tør mund
• Forvirring og desorientering
• Kvalme
• Svimmelhed
• Hovedpine

En følelse af frygt kan opstå ved bare at tænke på årsagen til fobien.

Man kan sjældent pege på én bestemt årsag til, at man udvikler fobier. Som regel drejer det sig både om biologiske forhold, adfærdsmæssige forhold og forhold, som har med arv og opvækst at gøre. Det er biologisk fornuftigt at have frygt for højder, slanger eller edderkopper, da det kan være farligt i nogle lande. Mange forskere mener, at det kan være denne biologi, der kan være baggrund for fobisk angst. Hvis man har været udsat for noget forfærdeligt i en bestemt situation, vil man være i fare for at udvikle en fobi for ting, som har forbindelse med denne situation. Man kan også tillæres og udvikle bestemte fobier, hvis man ser, at ens mor eller far reagerer meget stærkt på bestemte ting.

De opstår typisk hos børn før de fylder 8 år. I nogle tilfælde er det resultatet af en tidlig traumatisk oplevelse. For eksempel kan klaustrofobi udvikle sig over tid efter et yngre barn har haft en ubehagelig oplevelse i et lukket rum. Fobier som starter i barndommen, kan opstå ved at være vidne til en fobi hos et familiemedlem. Et barn, hvis mor har araknofobi for eksempel, er mere disponeret for også at udvikle den samme fobi. Komplekse fobier I dag ved vi ikke med sikkerhed hvorfor folk udvikler agorafobi eller social angst. Videnskaben tror lige nu, at komplekse fobier skyldes en kombination af livserfaring, hjernens sammensætning og genetik. Det kan også skyldes gamle indgroede vaner fra vores forfædre, hvor store åbne vidder og fremmede mennesker generelt var en meget større trussel mod den personlige sikkerhed end i dagens verden.