Angst

Angst er den mest udbredte psykiske lidelse og rammer ca. hver 5. dansker på et tidspunkt i livet. Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Angst er en grundfølelse ligesom vrede, jalousi, glæde og andre følelser. Almindelig angst er en følelse, der kommer og går, men som ikke forstyrrer din dagligdag. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.

Hvad er angst?

Angst er kroppens naturlige reaktion på, at der er fare på færde. Derfor er angsten som udgangspunkt også en hensigtsmæssig respons, hvis der er fare på færde. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller kæmper, når man føler sig truet.

Men for nogle løber angsten løbsk og udvikler sig til en sygdom. Her kan man opleve angst i situationer, der almindeligvis ikke udløser angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare. Hvis der ikke er en reel trussel at forsvare sig imod, kommer angsten til at hæmme vores livsførelse, fordi den energi man mobiliserer mod den oplevede fare, ikke bliver udløst. Det er normalt at føle sig skræmt over at skulle flytte et nyt sted hen, starte et nyt job eller gå til eksamen. Denne form for angst er ubehagelig, men den kan motivere dig til at arbejde hårdere og forsøge at gøre det bedre. Har du en angstlidelse er denne følelse måske hos dig hele tiden. Den er intens og griber ind i dit normale liv. Denne type for angst får dig måske til at stoppe ting, du ellers holder af. I ekstreme tilfælde forhindrer den dig i at tage elevatoren eller forlade dit hjem.

Der er mange grader af angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv. Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Ved panikangst kan det opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.

Angst kan desuden opstå, når man bliver belastet. Og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme og ved mange fysiske sygdomme. Begynder angsten at forhindre dig i at gøre ting, du gerne vil eller plejer at gøre, er det en god ide at søge hjælp


  • Bøger

    • “Trange rum og åbne pladser” Af Torkil Berg & Arne Repål – Køb her
    • “Hvad er angst og stress?” af Raben Rosenberg & Poul Videbech – Køb her

    Podcast

    • “Angst: Det kan du gøre│Sonja Breinholst” Af Hjælp Til Pårørende – Lyt her

Der findes flere typer angst

Panikangst er anfald af intens frygt og ubehag. De opstår helt uventet og kan forekomme uforklarligt for personen. Fobier er, at man er angst i bestemte situationer, og at man undgår disse situationer for at mindske angsten. Fobier er forbundet med bestemte og klart afgrænsede fænomener. F.eks. bestemte dyr, højder, lukkede rum, blod eller sociale situationer, herunder social angst. Generaliseret angst er til stede hele tiden men i varierende grad, uafhængig af situationen. Samtidig føler den angste person sig næsten konstant anspændt og bekymret over ting, der kan ske. (PTSD) kommer efter en bestemt svært belastende hændelse eller periode af katastrofeagtig karakter. Det kan være en naturkatastrofe, en voldtægt eller en alvorlig ulykke. Denne hændelse genopleves igen og igen, enten i vågen tilstand eller i drømme. Man vil derfor forsøge at undgå ting eller situationer, som minder om hændelsen.

Her er nogle af de former for angst vi arbejder med hos psykologerne på Frederiksberg:

  • Generaliseret angst
  • Fobisk angst
  • Helbredsangst
  • Eksamensangst
  • Socialangst
  • Præstationsangst
  • Panikangst
  • Dødsangst

Hvad er symptomerne på angst?

Angst føles forskelligt fra person til person. Følelserne kan variere fra sommerfugle i maven til galoperende hjerte. Angst er modsat nervøsitet og ængstelighed, karakteriseret ved også at have fysiske symptomer. Når man bliver angst, kan man eksempelvis opleve hjertebanken, kvalme, svimmelhed, trykke for brystet, hurtig vejrtrækning, indre uro, uvirkelighedsfølelse, tørhed i munden eller prikken og snurren i for eksempel armene eller hænderne.

Når man har sygelig angst, udløses symptomerne på angst lettere end sædvanligt eller kommer helt uden varsel. Angsten kan ramme én som lyn fra en klar himmel. Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker også tanker og adfærd.

De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske.

  • Det kan være:

    • Hjertebanken
    • Sveden
    • Rysten
    • Mundtørhed
    • Kvalme
    • Smerter
    • Spændinger i musklerne
    • Uvirkelighedsfølelse eller dissociation

    Hyperventilation

    At hyperventilere vil sige, at man ånder for kraftigt og for hurtigt ind og ud, fordi man føler, man ikke får nok luft. Anfald hvor man hyperventilerer er almindelige ved forskellige former for angst. Denne type anfald er hyppigst ved panikangst. Hyperventilation ledsages ofte af føleforstyrrelser eller snoren i hænderne og omkring munden, hvilket yderligere opskræmmer den angste person.Årsager til disse føleforstyrrelser er, at vejrtrækningen ændrer på kroppens Co2 balance.

    Holder vejret

    Hvor nogle hyperventilerer, vil andre holde vejret. Dette kan give samme symptomer som ved hyperventilation. Men der kan være andre symptomer, og de behøver heller ikke alle være til stede på én gang. Typisk er den angste person bange for, at hun er ved at blive sindssyg eller dø f.eks. af et hjerteanfald. Desuden frygter man at få nye anfald.

  • De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden.

  • Man kender ikke de præcise årsager til udviklingen af angstlidelser. Men angst skyldes en blanding af medfødt sårbarhed og belastninger i livet. Sygdomme opstår således i et komplekst samspil mellem forskellige sociale, psykiske og biologiske faktorer. Angst er i en vis grad arvelig, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. Man arver ikke selve angstlidelsen, men anlægget for at udvikle den. Børn af forældre med angst har altså øget risiko for at få angst. Og de har en særlig risiko for at få den samme angstlidelse som deres far eller mor. Sammenhængen er særlig udtalt ved social angst. Pres, stress og belastninger kan udløse angst. Er man mindre presset i sit liv, er der mindre sandsynlighed for, at man udvikler angst. Belastninger kan fx være mobning, stress, skilsmisse, arbejdsløshed eller sygdom og dødsfald i familien. Desuden kan utryghed og uforudsigelighed have en betydning. Mistrivsel og vanskeligheder i barndommen kan øge risikoen for at udvikle angst. Vokser et barn op med mangel på kærlighed, stabilitet eller nærvær, kan det nemlig øge den psykologiske sårbarhed. Vold, psykisk sygdom i familien, misbrug eller overgreb kan også have en betydning.

  • Det er vigtigt, at du lærer din angst at kende. Og at du lærer at være med din angst og tage kontrol over den. Og det er vigtigt, at du sætter ind i tide. Det er også vigtigt ikke at give efter for forventningsangsten (“angsten for angsten”). Det vil forstærke sygdommen. Hvis du er begyndt at få angst, det være sig panikanfald eller overdreven angst for bestemte situationer, er det vigtigt ikke at lade angsten få overtaget i din hverdag. Desto mere din “angst for angsten” får lov at begrænse dig, jo mere vil angsten tage af dit liv. Hvis du har lyst til at undgå visse situationer, skal du derfor så vidt muligt fortsætte med at være deri. Denne proces kan kræve en terapeuts hjælp. Vær åben for at søge information om angst og at tage imod tilbud om behandling.

  • Hvis din angst begynder at påvirke din livskvalitet væsentligt og/eller reducere, hvad du plejer at kunne gøre, skal du søge hjælp. Fælles for alle angstlidelser er, at når man først er fanget i angstens onde spiral, så får den sit eget liv. Så kan det føles svært at se vej ud af angsten. Der er mange veje og terapeutiske metoder du kan benytte dig af for at bekæmpe eller reducere din angst. Hvad der virker for dig, handler først og fremmest om, hvem du er – og hvad du har brug for. Det kan være en kombination af både medicinsk behandling og terapi for nogle og for andre kun terapi. Der er dog nogle terapier, som de fleste vil få gode resultater med. Det er terapier der er blevet forsket rigtig meget i og som viser sig at have stor effekt for dig, der vil slippe angsten.

    Det er meget ubehageligt at opleve angst, eller et decideret angst anfald. Heldigvis er der gode resultater for behandling af angst. Første skridt er at forstå baggrunden for din angst, herunder hvordan den opstår og udvikles.

    Her er lidt om de terapier der er solide forskningsresultater med:

    Når du er i terapi hos Psykologerne på Frederiksberg, undersøger vi indledningsvist hvilken opgave din angst har. Hvad er dens funktion?

    Vores erfaring siger os, at angsten forsøger at passe på dig. Det er en del af dig som er blevet ekstrem og er kommet ud af kontrol. Hvad der er sket, hvad angsten ”er bange for” og hvad den frygter, det kan du undersøge og blive klogere på. På denne måde kan du gøre din angst konkret og til at håndtere. Hos Psykologerne på Frederiksberg arbejder vi desuden med kropslige øvelser, så du lærer, at kropslige fornemmelser ikke nødvendigvis er tegn på fare. Ligeledes arbejder vi næsten altid med bekymringstrategier, herunder læren om produktive og uproduktive bekymringer, hvordan du kan aflede dig selv og arbejde med opmærksomhedsskift, så angst og bekymringer kommer til at fylde mindre i dit liv.

Social angst

Social angst er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved en intens frygt for sociale situationer og interaktioner. Mennesker med social angst oplever ofte en overvældende frygt for at blive bedømt eller ydmyget af andre. Dette kan føre til undgåelse af sociale begivenheder og en følelse af isolation. Ifølge forskning lider omkring 12% af befolkningen af social angst på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er en ret almindelig lidelse, der kan påvirke både mænd og kvinder i alle aldre.

  • Nogle af de mest almindelige symptomer på social angst inkluderer:

    1. Intens frygt eller angst før eller under sociale begivenheder.
    2. Frygt for at blive centrum for opmærksomhed eller blive bedømt af andre.
    3. Fysisk ubehag som hjertebanken, sveden, rysten eller kvalme.
    4. Undgåelse af sociale situationer eller begivenheder.
    5. Lavt selvværd og følelse af utilstrækkelighed.
    6. Overanalysering af sociale interaktioner og frygt for at sige eller gøre noget forkert.
    7. Svært ved at tale offentligt eller deltage i samtaler.
  • Årsagerne til social angst er komplekse og kan variere fra person til person. Nogle af de faktorer, der kan bidrage til udviklingen af social angst, inkluderer genetik, tidligere traumatiske oplevelser, opvækstmiljø og personlighedstræk som perfektionisme og lavt selvværd.

  • Hvis du lider af social angst, er der flere ting, du selv kan gøre for at håndtere det. Det kan være nyttigt at lære afslapningsteknikker, udfordre negative tanker og gradvist udsætte dig selv for de situationer, der udløser angst. Det kan også være gavnligt at søge støtte fra venner, familie eller en terapeut.

  • Det er en god idé at søge hjælp til social angst, hvis symptomerne begynder at påvirke din dagligdag og livskvalitet. Hvis du oplever vedvarende angst og frygt i sociale situationer, og det forhindrer dig i at deltage i aktiviteter, arbejde eller opretholde relationer, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Hos psykologerne på Frederiksberg hjælper vi dig med at evaluere dine symptomer og udvikle en behandlingsplan, der passer til dine behov. Det er vigtigt at huske, at der er hjælp at få, og at du ikke behøver at håndtere social angst alene.

    • “Angstens ABC” af Per Hove Thomsen
    • “Social angst – en vej til frihed” af Henrik Tingleff
    • “Angst – en vejledning til forståelse og behandling” af Merete Nordentoft og Per Hove Thomsen
    • “Overcoming Social Anxiety and Shyness” af Gillian Butler
    • “The Shyness and Social Anxiety Workbook: Proven, Step-by-Step Techniques for Overcoming Your Fear” af Martin M. Antony og Richard P. Swinson
    • “The Anxiety and Phobia Workbook” af Edmund J. Bourne
    • “Dare: The New Way to End Anxiety and Stop Panic Attacks” af Barry McDonagh
    • “The Social Anxiety Workbook for Work, Public & Social Life” af David Shanley

    Disse bøger giver en dybdegående forståelse af social angst og kan være nyttige ressourcer i behandlingen og håndteringen af denne tilstand.

Eksamens angst

Velkommen til psykologerne på Frederiksberg, hvor vi er specialiseret i at hjælpe mennesker med at håndtere eksamensangst.
Eksamensangst er en almindelig reaktion, der kan påvirke både studerende og voksne, der skal tage eksamener eller præsentere foran en større forsamling.

Vores erfarne psykologer er her for at støtte dig gennem denne udfordrende tid.

Vi tilbyder individuel terapi, hvor vi arbejder sammen med dig for at identificere årsagerne til din eksamensangst og udvikle effektive strategier til at håndtere den.

Vi fokuserer på at skabe et trygt og støttende miljø, hvor du kan udforske dine bekymringer og lære at håndtere dem på en sund måde.

  • Vores tilgang er baseret på evidensbaserede metoder, der er blevet vist sig at være effektive i behandlingen af eksamensangst. Vi hjælper med at identificere negative tanker og erstatte dem med mere realistiske og positive tanker. Vi arbejder også med afslapningsteknikker og åndedrætsøvelser for at hjælpe dig med at reducere fysiske symptomer på angst.

    Vi forstår, at eksamensangst kan have en betydelig indvirkning på dit daglige liv og dit studieforløb. Derfor er vores mål at hjælpe dig med at opbygge selvtillid og mestre teknikker til at håndtere din angst, så du kan opnå dine mål og trives i eksamenssituationer.

    Hvis du ønsker at lære mere om vores tilgang til behandling af eksamensangst eller ønsker at planlægge en konsultation, er du velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at hjælpe dig med at overvinde din eksamensangst og opnå succes!

  • Eksamensangst er en form for angst eller nervøsitet, der opstår i forbindelse med eksamener eller prøver. Det er en følelse af frygt eller bekymring for at præstere dårligt eller ikke leve op til forventningerne. Eksamensangst kan variere i intensitet og kan påvirke en persons evne til at koncentrere sig, huske information og udføre opgaver under eksamen. Hvor ofte en person oplever eksamensangst kan variere afhængigt af individuelle faktorer som personlighed, tidligere erfaringer og stressniveau. Nogle mennesker kan opleve eksamensangst før hver eksamen, mens andre kun oplever det lejlighedsvis eller sjældent.

  • Eksamensangst kan være en udfordring for mange studerende, men der er nogle ting, du kan gøre for at forebygge det. Først og fremmest er det vigtigt at have en god studieteknik og organisere din tid effektivt. Dette kan hjælpe med at mindske stress og angst i forbindelse med eksamener. Derudover kan det være nyttigt at øve dig på eksamenslignende opgaver og teste din viden regelmæssigt for at opbygge selvtillid og reducere angst. At få tilstrækkelig søvn, spise sundt og motionere regelmæssigt kan også have en positiv indvirkning på dit mentale velvære og hjælpe med at reducere eksamensangst.

  • Det er godt, at du er opmærksom på din eksamensangst og ønsker at søge behandling. Generelt set er det en god idé at søge behandling, når din eksamensangst begynder at påvirke dit daglige liv og din evne til at klare dig godt i skolen. Hvis du oplever symptomer som søvnproblemer, koncentrationsbesvær, panikanfald eller en generel følelse af angst i forbindelse med eksamener, kan det være en god idé at søge hjælp.
    Der er forskellige behandlingsmuligheder for eksamensangst, og det kan være en god idé at tale med en professionel, såsom en psykolog eller en læge, der kan vurdere din situation og give dig den bedste vejledning. De kan hjælpe dig med at udvikle strategier til at håndtere din angst og give dig redskaber til at klare eksamenerne bedre.

    • “Eksamen” af Helle Helle
    • “Eksamen” af Peter Høeg
    • “Eksamen” af Kim Fupz Aakeson.

    Disse bøger udforsker forskellige aspekter af eksamensangst og kan give dig et indblik i, hvordan det påvirker mennesker.
    Eksamensangst er en form for angst

Generaliseret angst (GAD)

Man anslår, at ca. 1-2 % af befolkningen har generaliseret angst. Ved generaliseret angst er man i en tilstand præget af bekymringer, som medfører konstant nervøsitet, anspændthed og ængstelse. Angsten er ikke præget af en bestemt problematik eller situation, men der er ofte flere bekymringer omhandlende dig selv eller dine nærmeste. Det kan omhandle alt fra frygt for sygdom, at du bliver udsat for en ulykke, overfald, tanker om tyveri eller bekymringer om børn eller økonomiske vanskeligheder. Dette giver ofte også fysiske gener og vanskeligheder med at sove. At leve med generaliseret angst er en alvorlig situation, der skal behandles. I mange tilfælde har man også andre typer af angst, så det er vigtigt at få professionel hjælp.

  • Mennesker med generaliseret angst virker ofte anspændte, bekymrede og triste. De søger typisk læge på grund af de fysiske symptomer tilstanden giver.

    Symptomerne på angst er til stede de fleste dage i mange måneder, og de vender hele tiden tilbage. Symptomerne kan være næsten væk i perioder, men kan vende tilbage senere i livet med forstærket kraft.

    Symptomerne kan variere fra person til person, men ofte indeholder de følgende:

    • Vedvarende bekymring eller angst for forskellige områder, der er ude af proportioner med virkningen af begivenhederne.
    • Overtænke planer og løsninger på alle mulige worst-case resultater.
    • Opfattelse af situationer og begivenheder som truende, selv når de ikke er det.
    • Vanskeligheder med at håndtere usikkerhed.
    • Ubeslutsomhed og frygt for at tage den forkerte beslutning.
    • Manglende evne til at afsætte eller give slip på en bekymring.
    • Manglende evne til at slappe af, føle sig rastløs og føle sig ”på kanten”.
    • Koncentrationsbesvær eller følelsen af, at du bliver “blank”.

    Der er også fysiske signaler og symptomer på generaliseret angst og de er:

    • Træthed
    • Problemer med at sove
    • Muskelspænding eller muskelsmerter
    • Falder eller ryster
    • Nervøsitet eller let skræmt
    • Sveder
    • Kvalme, diarré eller irritabel tarmsyndrom
    • Bliver let irritabel

    Der kan være tidspunkter, hvor dine bekymringer ikke optager dig helt, men du føler dig stadig ængstelig, selv når der ikke er nogen åbenbar grund. For eksempel kan du føle dig intens bekymret på din eller dine kæres sikkerheds skyld, eller du har en generel fornemmelse af, at noget dårligt er ved at ske.

    Din angst, bekymring eller fysiske symptomer giver dig betydelig ubehag i sociale sammenhænge, arbejde eller andre områder af dit liv. Bekymringer kan skifte fra en bekymring til en anden og kan ændre sig med tiden og alderen.

  • Som med mange mentale udfordringer så skal årsagerne til generaliseret angst højst sandsynligt findes i et komplekst sammenspil mellem nogle biologiske og miljømæssige faktorer, som blandt andet inkluderer:

    • Forskelle i hjernens kemi og funktion
    • Genetik
    • Forskelle i den måde, trusler opfattes på
    • Udvikling og personlighed
    • Forskellige risikofaktorer

    Generelt er der flere kvinder end mænd, der får generaliseret angst.

  • Behandlingen af generaliseret angst afhænger af i hvor høj grad den generer din hverdag og hvordan du påvirkes i dit daglige liv. Det er her, at en psykolog kan være med til at give dig en række konkrete redskaber, som kan hjælpe dig med din angst. Formålet med behandlingen er, at den angste skal få bedre indsigt i tilstanden, og at denne får bedre kontrol over angsten. Start med en uforpligtende samtale. Du kan kontakte os her (link) eller booke en tid nedenfor. Man bør ikke sætte behandling med medicin i gang, før man har mindst overvejet og forsøgt ikke-medicinsk behandling. Det kan dog være nødvendigt at kombinere både samtaleterapi og medicinsk behandling.

    Fysisk træning

    Fysisk træning har vist at have positiv effekt på angstsymptomerne i videnskabelige studier. Det er bedst at lave konditionstræning, som for eksempel gang/løb, cykling eller svømning. Motion og afslapningsøvelser kan have god effekt på behandling af GAD.

    Medicin

    Antidepressiver er særligt vigtige, hvis der også er depression og paniklidelse. De virker først efter 2-4 uger, med fuld effekt efter 8-12 uger. Medicin af typen benzodiazepiner har også effekt, men på grund af risikoen for afhængighed vil benzodiazepiner sjældent være en type medicin, man vælger. Behandling med benzodiazepiner er først relevant, hvis der ikke har været effekt af anden behandling. En form for epilepsimedicin virker også på nogle.

  • Opsøge viden om angst og være åben for tilbud om behandling, også selv om det indebærer at udfordre angsten. Hvordan undgår jeg at få eller forværre generaliseret angst? Hvis man er stresset eller har et fysisk eller emotionelt traume, disponerer det til generaliseret angst. Hvis man bruger alkohol til at dæmpe angsten, kan det medføre, at man bliver afhængig. Så en tidlig reel behandling som muligt kan afbøde, at angst forværres.

Fobisk angst

Hvis man har en fobi eller fobisk angst, bliver man meget bange og utilpas, når man: Møder en speciel ting Skal udføre en speciel aktivitet Kommer i en bestemt situation. Fobier kan fremkaldes alene ved tanken om det, man frygter. Man gør meget for at undgå den udløsende genstand eller er forpint når det ikke er muligt. I Danmark er der op imod 10 procent af befolkningen, der lider af en eller anden fobi.

  • Fobier deles ofte ind i agorafobi, social fobi og specifikke fobier.

    Agorafobi er angst for at gå ud eller være visse steder, som det kan være vanskeligt at komme hurtigt væk fra – fly, biografen, bussen, i folkemængder eller åbne pladser. Hvis man har denne form for angst, kan man også reagere på at være væk hjemmefra eller være borte fra andre, som man føler sig tryg sammen med. Måske kan man ikke lide at køre bil eller at gå til fester. Nogle oplever begrænset angst da de er i stand til at undgå de fobiske situationer. Baggrunden for agorafobi er ofte angst for angsten, fx at få et panikanfald når man er ude at handle. Angsten for at få angst kan føre til, at man isolerer sig i hjemmet. Dette kan være langt mere invaliderende end de egentlige angstanfald, der evt. kun er få og kortvarige. Social fobi Ved social fobi er man angst for at blive centrum for opmærksomhed eller kritiseret af andre mennesker. Man er bange for at blive ydmyget, latterliggjort eller dumme sig i andres nærvær. Fx vil man have meget svært ved at skulle holde en tale til en festlig lejlighed. Nogle kan ikke lide at spise sammen med andre mennesker, fx i en kantine eller tage ordet til et møde eller i en undervisningssituation.

    Afhængigt af hvilket arbejde man har, kan det betyde, at man ikke kan fungere på jobbet eller på uddannelse. Det er forpintheden og graden af funktionsnedsættelse, der adskiller social fobi fra at være almindelig genert. Specifikke fobier Specifikke fobier kan fx være angst for bestemte dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger eller blod. Mennesker med fobisk angst kan få anfald af angst, når de konfronteres med deres fobi eller noget der minder om denne. De får hjertebanken, besvær med at trække vejret, besvimer eller bliver svimle. Andre begynder at svede, blive stive i kroppen, eller får ondt i maven, kaster op og får løs afføring. Rødmen, rysten på hænderne, kvalme eller tissetrang ses ofte ved social fobi. Personer med fobi vil føle disse situationer gør det hele endnu værre, fordi han/hun vil tænke: nu kan alle se på mig, at jeg er rystende nervøs og et nervevrag. De fleste ved nøjagtigt, hvad der udløste angsten. De vil derfor være meget påpasselige med at sørge for, at de ikke bliver udsat for disse ting igen.

  • En person med en fobi vil opleve de følgende symptomer, der er almindelige blandt alle fobier:

    En følelse af ukontrollerbar angst, når man udsættes for årsagen til frygten.

    En følelse af, at årsagen til den frygt for enhver pris skal undgås.

    Ikke være i stand til at fungere korrekt, når man udsættes for triggeren.

    En anerkendelse af, at frygten er irrationel, urimelig og overdrevet kombineret med manglende evne til at kontrollere følelserne.

    Du oplever højst sandsynligt følelser af panik og intens frygt, når du udsættes for årsagen til din fobi. De fysiske symptomer kan være:

    • Sveder
    • Unormal vejrtrækning
    • Galopperende hjerte
    • Skælver
    • Hedeture eller kulderystelser
    • Kvælningsfornemmelser
    • Brystsmerter
    • Sommerfugle i maven
    • Tør mund
    • Forvirring og desorientering
    • Kvalme
    • Svimmelhed
    • Hovedpine

    En følelse af frygt kan opstå ved bare at tænke på årsagen til fobien.

  • Man kan sjældent pege på én bestemt årsag til, at man udvikler fobier. Som regel drejer det sig både om biologiske forhold, adfærdsmæssige forhold og forhold, som har med arv og opvækst at gøre. Det er biologisk fornuftigt at have frygt for højder, slanger eller edderkopper, da det kan være farligt i nogle lande. Mange forskere mener, at det kan være denne biologi, der kan være baggrund for fobisk angst. Hvis man har været udsat for noget forfærdeligt i en bestemt situation, vil man være i fare for at udvikle en fobi for ting, som har forbindelse med denne situation. Man kan også tillæres og udvikle bestemte fobier, hvis man ser, at ens mor eller far reagerer meget stærkt på bestemte ting.

  • De opstår typisk hos børn før de fylder 8 år. I nogle tilfælde er det resultatet af en tidlig traumatisk oplevelse. For eksempel kan klaustrofobi udvikle sig over tid efter et yngre barn har haft en ubehagelig oplevelse i et lukket rum. Fobier som starter i barndommen, kan opstå ved at være vidne til en fobi hos et familiemedlem. Et barn, hvis mor har araknofobi for eksempel, er mere disponeret for også at udvikle den samme fobi. Komplekse fobier I dag ved vi ikke med sikkerhed hvorfor folk udvikler agorafobi eller social angst. Videnskaben tror lige nu, at komplekse fobier skyldes en kombination af livserfaring, hjernens sammensætning og genetik. Det kan også skyldes gamle indgroede vaner fra vores forfædre, hvor store åbne vidder og fremmede mennesker generelt var en meget større trussel mod den personlige sikkerhed end i dagens verden.

  • De fleste fobier kan helbredes med den rigtige behandling. Hensigten med behandlingen er at mindske den fobiske angst, og at reducere den angste persons handicap. Og din behandling skal skræddersyes til dig og lige præcis dine behov.

    Eksponeringsterapi

    En yderst effektive måde at behandle fobier er eksponeringsterapi. Hensigten med denne behandling er, at få den angste til at gå ind i de fobiske situationer og gradvist overbevise sig selv om, at det ikke er så slemt, som man troede, og at det faktisk er muligt at slappe af i situationen

    Medicin

    Man anvender medicin af typen SSRI-præparater (antidepressiv medicin) til at behandle svære tilfælde af social fobi Hvis man plages af “lampefeber” (talere, musikere, lærere, eksaminander) kan en lille dosis med betablokker (hjertemedicin) hjælpe Man bør ikke bruge medicin af typen benzodiazepiner, selvom de er effektive. Dette skyldes risikoen for at blive afhængig

Patientorganisationer

Kontakt