Stress / Udbrændthed
I den offentlige debat høres udsagn som ”stress er en folkesygdom”. Men stress er ikke en sygdom men en belastningstilstand – en ubalance, som man er kommet i, som både kan være psykisk og fysisk. Stress kan være med til at belaste kroppen på en måde, der over tid fører til sygdomme. Blodpropper, hjerte-kar sygdomme, angst og depression er nogle af de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress. Det er derfor vigtigt, at man tager stress alvorligt. Hos Psykologerne på Frederiksberg hjælper vi dig, så du kan genvinde balancen og få roen og glæden tilbage i livet.
Hvad er stress?
Stress kan opstå af forskellige årsager. Det kan være arbejdsrelateret belastning eller som reaktion på en længerevarende følelsesmæssig belastning. Det tidsrum, man befinder sig i en stressende situation, er afgørende for, om stress er stimulerende eller ødelæggende. Biologisk set virker stress gavnligt for kroppen ca. den første time, men herefter ophører den gavnlige virkning. Kortvarig stress er ikke farligt. Det er først, når der er tale om længerevarende periode af belastning, at stress er alvorligt. Stress som belastningstilstand opstår, når både ydre eller indre krav overstiger de ressourcer den enkelte har – eller oplever han eller hun har.
Begrebet krav skal forstås bredt. Det kan være fysiske eller følelsesmæssige krav, der kan opstå enten på arbejdspladsen eller i privatlivet. Ressourcer skal ligeledes forstås bredt. Det kan være tid, fysisk og psykisk overskud, økonomi samt ”måden man ser tingene på”. Det enkelte menneskes tilgang til opgaven er afgørende for, i hvor høj grad man bliver stresset af en given situation. Her kan man lære at håndtere situationer mere hensigtsmæssigt.
Symptomer på stress kan være både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Det er individuelt, hvilke signaler, og hvor mange der viser sig. Generelt gælder det, at man skal lægge mærke til kropslige, psykiske og adfærdsmæssige forandringer.
Adfærdsmæssige, fysiske og psykiske symptomer på stress
Adfærdsmæssige symptomer
- Søvnløshed
- Øget træthed
- Ændrede kostvaner
- Nedsat handlekraft
- Aggressivitet, irritabilitet
- Ubeslutsomhed
- Glemsomhed
- Fraværende
- Manglende engagement
- Manglende overblik
- Øget forbrug af stimulanser
- Øget sygefravær
- Mindre social
Fysiske symptomer
- Sultforstyrrelser, appetitløshed
- Hjertebanken, svimmelhed
- Hovedpine, trykken for brystet
- Svedeture
- Smerter
- Indre uro
Psykiske symptomer
- Ulyst
- Træthed
- Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær
- Rastløshed
- Nedsat/dårligt humør
- Tankemylder, bekymringer
- Manglende overskud
- Gråd labil
- Følsom og letpåvirkelig
- Grubler og spekulerer
- Indadvendt
- Lav selvtillid
- Følelseskulde
Sådan håndterer du stress
Gode råd til stress i dit privatliv:
- Lær dine symptomer på stress at kende
- Kend dine muligheder og dine begrænsninger
- Lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen og husk at indlægge pauser, der kan give ny energi. Sørg for at adskille arbejdsliv og privatliv
- Brug tid på noget, der giver dig glæde. Det kan fx være at dyrke en hobby, være i naturen, gå en tur eller andet.
- Hold en sund livsstil. Sørg for at få motion ofte.
- Få en god nattesøvn.
- Hold en sund vejrtrækning. Overvej om du kan have glæde af meditation eller afspænding. Det kan for nogle give en indre ro.
- Brug tid med dine venner og familie.
- Lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser. Øv dig i at sige nej, sige fra og sige pyt!
- Se på det der kan ændres
- Tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det
Gode råd til stress i dit arbejdsliv
Hvis det først og fremmest er arbejdet, der stresser dig, er det vigtigt, at problemet løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kollegaer og din tillids- og sikkerhedsrepræsentant.
Du kan bidrage til at forebygge stress på dit arbejde ved at tage en række forholdsregler:
- Start dagen med at få overblik over dine arbejdsopgaver. Planlæg og strukturer din dag med luft til det uventede. Det kan give ro at skrive det ned, så du ikke skal have det hele oppe i hovedet. Læg også en plan for, hvad du vil nå på længere sigt.
- Prioriter dine opgaver og sig fra, hvis du ikke har den nødvendige faglige viden eller tid til det. Husk på at din leder kan hjælpe dig med at prioritere i dine arbejdsopgaver, hvis det er svært.
- Tal med dine kollegaer. Kolleger kan bruges som støtte og til at læsse af på.
- Husk pauserne – både de små og de store. Brug også tiden til at tale med kolleger om andet end arbejde.
- Sænk kravene til dig selv og fokuser på det du nåede, frem for det du ikke nåede.
- Sørg for, at du kan tale med din leder om at – få tilrettelagt arbejdet, så det ikke stresser dig. Få afstemt jeres forventninger til hinanden.
Bør man sygemeldes, når man skal behandles for stress?
Det er meget individuelt og kommer helt an på, hvor belastet man er af stress. En hel eller delvis sygemelding kan være en god idé i forbindelse med alvorlig stress.
Det er dog vigtigt, at man får hjælp til at løse sine problemer, mens man er sygemeldt, for ellers risikerer man at vende tilbage til de samme problemer bagefter. Det er også vigtigt med opfølgning, efter at man er vendt tilbage til arbejdet.
Desværre er der stadig en udbredt opfattelse i samfundet af, at stress er den enkeltes problem. Både din arbejdsplads og dine pårørende kan gøre meget i håndteringen og forebyggelsen af stress.
Hvis det er arbejdslivet, der stresser, bør man inddrage arbejdspladsen, og undersøge, om man kan tilrettelægge arbejdet, så der tages særlige hensyn til den stressramte, eventuelt i form af andre arbejdsopgaver eller nedsat tid. Ofte handler stress både om arbejdslivet og privatlivet. Belastninger på arbejdet kan gøre det vanskeligt at håndtere udfordringer i privatlivet, og problemer i privatlivet kan gøre sværere at klare sine arbejdsmæssige opgaver.
Litteratur
Bøger
Der er mange danske bøger om stress, her er nogle eksempler:
- “Stress – en guide til at håndtere hverdagens udfordringer”
- “Stressfri livsstil – find balance og ro i en travl hverdag”
- “Stresshåndtering – værktøjer til at tackle stress og opnå trivsel”
- “Stress og mental sundhed – en holistisk tilgang til stresshåndtering”
- “Stressfri arbejdsplads – skab et sundt og produktivt arbejdsmiljø”
Disse bøger kan give dig mere information og hjælp til at håndtere stress.
Podcast
- “Forklaringer på Stress” Af Samtaler om Stress – Lyt her
- “Mødet med systemet – interview med Maj Thorsen” Af Samtaler om Stress – Lyt her
- “Om at være udbrændt – samtale med Isabell Maria Axil” Af Samtaler om Stress – Lyt her
- “Hvorfor kan stress gøre os syge? – Samtale med Ulla Rung Weeke” Af Samtaler om Stress – Lyt her
- “Bag om stresskollaps – samtale med Lars Johansen” Af Samtaler om Stress – Lyt her
- “Fra stressramt til belastningsreaktion til udbrændthed 1/2 – samtale med Linda Clod Præstholm” Af Samtaler om Stress – Lyt her
- “Danmark har stress 1:5 – Stress blandt børn og unge” Af Lyden af psykologi – Lyt her
- “Danmark har stress 3:5 – Stress på arbejdspladsen” Af Lyden af psykologi – Lyt her
Tekster
- “Stress” Af Psykiatrifonden – Læs her
