Sorg og Krise

Velkommen til psykologerne på Frederiksberg, hvor vi specialiserer os i at hjælpe mennesker gennem sorg. Vi forstår, at sorg er en naturlig reaktion på tabet af en elsket person eller en vigtig livsændring. Vores erfarne psykologer er her for at støtte dig og hjælpe dig med at håndtere dine følelser på en sund og konstruktiv måde.

Hvad er sorg?

Sorg er en naturlig reaktion på tabet af en elsket person eller noget værdifuldt i vores liv. Det kan være en følelsesmæssig og fysisk smertefuld oplevelse, der påvirker os på forskellige måder. Sorg kan manifestere sig som tristhed, vrede, skyldfølelse, forvirring og endda fysisk ubehag.
Det er vigtigt at forstå, at sorg er en individuel proces, og at der ikke findes en “rigtig” måde at sørge på. Hver person oplever sorg på sin egen unikke måde og i sit eget tempo.
Nogle mennesker har brug for tid og rum til at bearbejde deres sorg, mens andre har brug for støtte og hjælp fra andre. En psykolog kan være en værdifuld ressource i sorgprocessen. Gennem terapi og samtaler kan en psykolog hjælpe med at forstå og håndtere de forskellige følelser og udfordringer, der opstår under sorg, samt til at finde mening og håb i en svær tid.

  • Vi tilbyder individuel terapi, hvor vi skaber et trygt og fortroligt rum, hvor du kan dele dine tanker, følelser og bekymringer. Vores terapeuter er trænet i at lytte aktivt og empatisk, og de vil hjælpe dig med at udforske dine følelser og finde måder at bearbejde din sorg på.

    Vores tilgang er baseret på evidensbaserede metoder og terapeutiske teknikker, der er designet til at hjælpe dig med at komme igennem sorgprocessen og finde mening og håb i dit liv igen. Vi tror på, at hver persons sorgrejse er unik, og vi tilpasser vores terapi til dine individuelle behov.

    Hvis du eller en elsket har brug for støtte til at håndtere sorg, er du velkommen til at kontakte os for at planlægge en konsultation. Vi er her for at hjælpe dig med at finde vej gennem sorgens mørke og genopdage glæden og håbet i livet.

  • Sorg er en naturlig reaktion på tabet af en elsket person eller noget værdifuldt i vores liv. Det kan være en følelsesmæssig og fysisk smertefuld oplevelse, der påvirker os på forskellige måder. Sorg kan manifestere sig som tristhed, vrede, skyldfølelse, forvirring og endda fysisk ubehag.
    Det er vigtigt at forstå, at sorg er en individuel proces, og at der ikke findes en “rigtig” måde at sørge på. Hver person oplever sorg på sin egen unikke måde og i sit eget tempo.
    Nogle mennesker har brug for tid og rum til at bearbejde deres sorg, mens andre har brug for støtte og hjælp fra andre. En psykolog kan være en værdifuld ressource i sorgprocessen. Gennem terapi og samtaler kan en psykolog hjælpe med at forstå og håndtere de forskellige følelser og udfordringer, der opstår under sorg, samt til at finde mening og håb i en svær tid.

  • Behandling af sorg kan være en individuel proces, men her er nogle generelle råd til, hvad du selv kan gøre:

    1. Tillad dig selv at sørge: Det er vigtigt at give dig selv lov til at føle og udtrykke dine følelser. Det kan være gennem gråd, skrivning, kunst eller samtale med andre.
    2. Søg støtte: Det kan være gavnligt at tale med en ven, familiemedlem eller professionel, som kan lytte og støtte dig gennem sorgprocessen.
    3. Pas på dig selv: Sørg for at tage vare på dine fysiske og mentale behov. Dette kan omfatte at spise sundt, få nok søvn, motionere og finde tid til afslapning.
    4. Find mening og formål: Det kan være hjælpsomt at finde mening og formål i livet efter tabet. Dette kan være gennem at engagere sig i aktiviteter, der giver dig glæde og mening.
    5. Vær tålmodig: Sorg er en langvarig proces, og det er vigtigt at være tålmodig med dig selv. Tillad dig selv at sørge i dit eget tempo og husk, at det er normalt at opleve op- og nedture i sorgprocessen.
      Husk, at disse råd er generelle, og det kan være gavnligt at søge professionel hjælp, hvis du har brug for det.
    1. “Sorg – at leve videre” af Helle Jensen
    2. “Sorgens landskab” af Dorthe Birkmose
    3. “Sorgens pris” af Stine Buje
    4. “Sorgens ansigt” af Pia Callesen
    5. “Sorg – når livet ændrer sig” af Lisbeth Ørtenblad

    Disse bøger kan give dig mere indsigt i sorg og hjælpe dig med at håndtere dine egne følelser og oplevelser.

Krise

Ordet krise vækker noget forskelligt hos os alle og kan derfor have forskellige betydninger. Ordet bliver brugt i mange forskellige sammenhænge fx i forbindelse med en livskrise, klimakrise, finanskrise og krisehjælp. Fænomenet krise er ikke i sig selv en sygdom. Men alle mennesker bliver ramt af kriser i løbet af deres liv – i større eller mindre omfang, og nogle kriser har en stor påvirkning på os.

En krise kan betragtes som en tilstand, vi befinder os i, når vi bliver udsat for enten en hændelse eller oplevelse, der medfører en svær psykisk belastning, og hvor vores almindelige strategier for håndtering ikke er tilstrækkelige.

Der er overordnet to former for kriser, nemlig udviklingskriser og traumatiske kriser. Udviklingskriser, som også kan kaldes livskriser, er de former for kriser, som sker i forbindelse med ændringer i den enkelte persons liv. De traumatiske kriser er karakteriseret ved pludselige og uventede begivenheder, som kan være livstruende eller påvirke personens helbred.

    • Skilsmisse eller kærestesorg
    • Ændringer i familielivet – herunder familieforøgelse, eller når børnene flytter hjemmefra
    • Alvorlige sygdomsforløb – egen eller pårørendes
    • Nye arbejdsbetingelser – fx nyt job, afskedigelse eller overgang til pension
    • Stort økonomisk tab.
    • Ulykker, fx brand og trafik
    • Selvmord eller pludselig død i den tætte omgangskreds
    • Vold og voldtægter
    • Tortur og fangenskab
    • Akutte samfundskriser – fx krig, terrorangreb, naturkatastrofer eller sygdomspandemier.

    Fælles for alle kriser er, at det er den individuelle persons reaktion på krisen, der er vigtig at tage hånd om. Vi bliver som mennesker ofte fokuseret på begivenheden eller hændelsen forud for krisen og gør os herfra forestillinger om, hvordan krisen påvirker den enkelte. Men flere studier peger i retning af, at reaktionen på krisen i høj grad er afhængig af, hvordan den individuelle person selv betragter begivenheden, og hvor traumatisk personen oplever krisen. Derfor kan mennesker, der oplever den samme krise, have vidt forskellige reaktionsmønstre – og det er helt naturligt.

  • Personer der oplever traumatiske kriser, vil ofte skulle igennem 4 faser

    1) Chokfasen

    Krisens første fase er ofte chok. Her ses en ud af reagerende adfærd fra personen. Såsom forvirring, gentagelser, skrig, tavshed, forstening, gråd og ubevægelighed.

    2) Reaktionsfasen

    I denne fase er personen stadig i akut krise, men begynder en erkendelse af det skete.. Hele vores psykiske system gennemgår en voldsom omstilling, og i denne fase stilles der stadig spørgsmål til det skete. Ofte får personen uretfærdighedsfølelse og mærker vrede.

    3) Bearbejdsningsfasen

    Her begynder virkeligheden at træde mere ind og man mærker mere accept, skyld og ansvar. Man genoptager gamle aktiviteter og nye tiltag træder på plads. Virkelighedsfortrængning og adfærdsforstyrrelser aftager gradvist.

    4) Nyorienteringsfasen

    Denne fase indtræder når personen har arbejdet sig igennem krisen. Krisen bliver en del af personens historie og bliver ofte afsæt til ny begyndelse eller udvikling.

    De fire faser er ikke som sådan adskilt. Nogle faser kan sagtens være udeladt og man kan svinge imellem dem. Processens i kriser kan godt have et andet forløb. Ligeledes kan personen godt samtidigt bevæge sig på to spor. Eksempelvis et kriseorienteret og restaurerende spor. Der er også stor forskel på hvor lang tid de enkelte faser strækker sig over.

  • Som mennesker er vi helt grundlæggende meget forskellige i kraft af vores personlighed, temperament og opvækstvilkår. Derudover har vi hver især i løbet af livet fundet individuelle strategier og løsninger på de problemer og udfordringer, vi møder på vores vej. Så når vi bliver udsat for en krise, reagerer og handler vi også meget forskelligt.

    Mennesker, der bliver udsat for den samme traumatiske begivenhed, kan have vidt forskellige reaktionsmønstre og blive påvirket i forskellig grad. Derfor er der heller ikke noget unormalt i fraværet af en reaktion, når personer bliver udsat for en voldsom begivenhed. Ligesom det er almindeligt at have en intens reaktion på samme.

    • Generelt ildebefindende – fx rystelser, feberlignende tilstand eller hjertebanken
    • Forstyrret søvnmønster – herunder både manglende søvn og øget behov for søvn
    • Ringe appetit – herunder kvalme og overspisning
    • Kropslig smerte – fx hovedpine og mavebesvær
    • Anspændthed og muskeltræthed
    • Påvirkning af sanser – fx lyde eller lugte, der ’sætter sig fast’.
    • Chok
    • Gråd
    • Irritabilitet eller vredesudbrud
    • Uvirkelighedsfølelse
    • Mareridt eller flashbacks fra hændelsen
    • Tomhedsfornemmelse
    • Helt eller delvis mangel på en reaktion.
  • Følelser hjælper os til at håndtere alle situationer i livet. Vores følelsesliv er nemlig sådan indrettet, at vi bl.a. kan indleve os i situationer, være toneangivende i en forsamling, føle medfølelse og have en regulerende effekt på vores omgivelser. Derudover kan vi ved at dele vores følelser med andre mennesker opnå en stærk følelse af samhørighed og fællesskab.

    De fleste kriser kommer uanmeldt. Og de kan være voldsomme og overraskende. Derfor bliver vores følelsesliv udfordret i en krisesituation – uanset om det er en personlig krise eller en samfundskrise. Men vi reagerer meget forskelligt på kriser. Indimellem bliver vi påvirket i et større omfang og på andre måder, end vi måske havde regnet med. Nogle mennesker, der bliver ramt af krise, risikerer derfor også at udvikle fx angst, stress eller depression som følge af dette.

  • Det er vigtigt, at vi drager omsorg for os selv, når vi står i en krise. Vi skal være lige så gode ved os selv som ved en god ven, der står i en svær situation. Vi skal vide, at vi reagerer helt normalt på svære omstændigheder. Det er også vigtigt at vi rækker hånden frem for hjælp.

    Vigtige opmærksomhedspunkter i kriser

    • Sørg for, at du har nogen at snakket med
    • Forsøg at opretholde dine sædvanlige rutiner
    • Dine reaktioner og følelser kan være stærke, men er helt normale
    • Overvej, om du har brug for hjælp til at komme videre
    • Giv dig selv den tid, du har brug for, til at komme ovenpå igen
  • Hvad sker der, når vi begynder at komme tilbage til hverdagen, før krisen indtraf? Netop det spørgsmål kan have mange forskellige svar og vil afhænge af krisens forløb, varighed, støtte fra omgivelserne og personlige mestringsstrategier. På samme måde som reaktioner i kriser er forskellige, er dette også gældende for krisens efterreaktioner. Men i mange tilfælde er det sådan, at vi oplever nye sider af os selv, eller at vi på anden vis oplever en form for selvudvikling.

    I kølvandet på en krise er det almindeligt at have tanker som ”bliver jeg mon nogensinde mig selv igen?” eller ”hvad hvis jeg ikke får det godt igen?” Tanker og bekymringer om, hvorvidt du kan vende tilbage til din hverdag igen, er en naturlig del af at have været igennem en krise.

    Mange vil opleve, at det tager tid at bearbejde hændelsen – og måske længere tid end først antaget. Måske bliver du overrasket over at blive ramt af følelser eller tanker selv længe efter den umiddelbare situation, der udløste krisen. Andre kan opleve at komme i bedring – for derefter at opleve en forværring. Det kan derfor føles som at tage to skridt frem og et tilbage.

    Husk derfor at give dig selv lov til at tage dig den tid, der er nødvendig, for at komme dig. Det kan også være nødvendigt at minde både dig selv og dine omgivelser om ikke at have de samme forventninger til fx præstationer, karriere og familieliv som før krisen.

    • “Alt må vige for natten” Af Delphine De Vigan
    • “At være der hvor du er” Af Bent Falk
    • “Den nødvendige smerte” Af Marianne Davidsen-Nielsen
    • “At forstå sorg” Af Jesper Roesgaard Mogensen.

Ønsker du en samtale?

Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer.

Søs Sinnerup

+45 21 12 02 20
www.psykologsøssinnerup.dk

Mette Hedegaard

+45 61 30 60 13
www.psykologmettehedegaard.dk

Maria Holberg

Tlf.: +45 93 99 50 10
mariaholberg@protonmail.com

    Ønsker du en samtale?

    Kontakt os for en uforpligtende samtale med en af vores psykologer.

    Søs Sinnerup

    +45 21 12 02 20
    www.psykologsøssinnerup.dk

    Mette Hedegaard

    +45 61 30 60 13
    www.psykologmettehedegaard.dk

    Maria Holberg

    Tlf.: +45 93 99 50 10
    mariaholberg@protonmail.com


      Kontakt