Når ADHD omtales, handler samtalen ofte om koncentration, impulsivitet eller vanskeligheder med struktur og planlægning.

Men i psykologisk praksis møder vi ofte noget andet.

Mange voksne med ADHD fortæller ikke først og fremmest om opmærksomhedsvanskeligheder. De fortæller om år med kritik, misforståelser og følelsen af ikke at slå til.

Ikke nødvendigvis fordi nogen har ønsket at gøre dem ondt.

Men fordi de igen og igen har fået erfaringer med at være anderledes end det, omgivelserne forventede.

"Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?"

Mange voksne med ADHD beskriver en opvækst præget af velmenende kommentarer som:

  • "Du skal bare koncentrere dig."
  • "Du kan jo godt, når du vil."
  • "Hvorfor glemmer du altid dine ting?"
  • "Du virker uengageret."
  • "Du skal bare tage dig sammen."

For omgivelserne kan det have virket som almindelig feedback eller opdragelse.

For barnet kan oplevelsen have været en anden.

Når man igen og igen oplever at ville gøre sit bedste, men alligevel ikke lykkes med det, kan det påvirke selvforståelsen.

Når udfordringer bliver personlige

Et barn med ADHD oplever ofte flere nederlag end jævnaldrende.

Det kan være:

  • glemte aftaler
  • konflikter med kammerater
  • problemer med at følge instruktioner
  • vanskeligheder med lektier
  • uro i undervisningen
  • følelsen af altid at være bagefter

Over tid kan disse oplevelser begynde at handle mindre om konkrete situationer og mere om identitet.

I stedet for:

"Jeg har svært ved denne opgave."

kan fortællingen blive:

"Der er noget galt med mig."

Det sker sjældent fra den ene dag til den anden.

Men mange små erfaringer kan over tid samle sig til en grundlæggende oplevelse af ikke at være god nok.

Følelsen af at være forkert

Mange voksne med ADHD beskriver en livslang oplevelse af ikke helt at passe ind.

De har ofte brugt betydelige kræfter på at kompensere for vanskeligheder, skjule fejl eller forsøge at leve op til forventninger, som føltes svære at indfri.

Nogle udvikler strategier, der fungerer udmærket udadtil.

De afleverer opgaverne.
De møder op.
De klarer sig gennem uddannelse og arbejdsliv.

Men indeni kan der være en vedvarende usikkerhed:

  • Hvornår bliver jeg afsløret?
  • Hvornår opdager andre, at jeg ikke har styr på det?
  • Hvorfor virker tingene lettere for alle andre?
  • Hvorfor skal jeg bruge så meget energi på det, andre virker til at gøre uden anstrengelse?

Skam som følge af gentagne belastende erfaringer

Skam er ikke det samme som skyld.

Skyld handler ofte om noget, man har gjort.

Skam handler om oplevelsen af at være forkert som menneske.

Mange voksne med ADHD beskriver netop denne oplevelse.

Ikke fordi ADHD i sig selv skaber skam.

Men fordi gentagne erfaringer med kritik, misforståelser, nederlag eller social afvisning kan sætte spor i måden, man ser sig selv på.

Forskning viser, at mennesker med ADHD oftere rapporterer lavere selvværd, højere grad af selvkritik og flere negative sociale erfaringer gennem livet.

Det betyder ikke, at dette gælder alle.

Men det er et tema, som ofte fylder i terapi.

Når ADHD-relaterede erfaringer kan ligne traumereaktioner

I de senere år har flere forskere og klinikere interesseret sig for, hvordan gentagne belastende erfaringer påvirker mennesker med ADHD.

Nogle voksne beskriver reaktioner, som på visse områder kan minde om det, man også ser hos mennesker, der har været udsat for længerevarende belastninger.

Det kan for eksempel være:

  • stærk selvkritik
  • øget følsomhed over for kritik eller afvisning
  • vedvarende alarmberedskab i præstationssituationer
  • frygt for at begå fejl
  • vanskeligheder ved at stole på egne evner
  • tendens til at skjule vanskeligheder for andre

Det betyder ikke nødvendigvis, at personen har været udsat for traumer i traditionel forstand.

Men når et menneske gennem mange år oplever nederlag, misforståelser eller social afvisning, kan disse erfaringer påvirke selvopfattelsen og måden, man møder nye situationer på.

For nogle kan det betyde, at de konstant forsøger at forebygge fejl.
For andre kan det føre til undgåelse, perfektionisme eller stor usikkerhed i relationer.

ADHD eller traumer?

Dette er et område, hvor det er vigtigt at bevare nuancerne.

ADHD forstås i dag som en neurodevelopmental tilstand med en betydelig genetisk komponent.

Det betyder ikke, at ADHD skyldes traumer.

Samtidig ved vi, at mennesker med ADHD har øget risiko for belastende livserfaringer som mobning, konflikter, afvisning og gentagne oplevelser af ikke at leve op til omgivelsernes forventninger.

Derfor kan det i praksis være relevant at interessere sig for både ADHD og personens livshistorie.

For nogle fylder ADHD-symptomerne mest.

For andre fylder de psykologiske konsekvenser af mange års kritik, selvkritik eller følelsen af at være forkert mindst lige så meget.

Hvad betyder det i psykologisk praksis?

Når voksne med ADHD søger psykologhjælp, handler det derfor ikke altid kun om ADHD-symptomer.

Det kan også handle om:

  • selvkritik
  • skam
  • relationelle udfordringer
  • følelsen af utilstrækkelighed
  • frygt for at fejle
  • vanskeligheder ved at bede om hjælp
  • oplevelsen af aldrig helt at slå til

For nogle bliver det vigtigt at forstå ADHD som en del af deres historie.

For andre bliver det lige så vigtigt at undersøge de erfaringer og fortællinger om sig selv, som har udviklet sig gennem livet.

Ikke for at placere skyld.

Men for at skabe en mere nuanceret og omsorgsfuld forståelse af sig selv.

Fra selvkritik til selvforståelse

For mange voksne med ADHD kan et vigtigt skridt være at flytte fokus fra spørgsmålet:

"Hvad er der galt med mig?"

til:

"Hvad har jeg forsøgt at håndtere gennem livet?"

Det er ikke det samme som at bortforklare vanskeligheder.

Men det kan skabe plads til en forståelse, hvor udfordringer ikke nødvendigvis ses som tegn på manglende vilje eller karakter.

Nogle gange handler de om at have levet mange år med en hjerne, der fungerer anderledes – i omgivelser, som ikke altid har haft sproget eller forståelsen til at møde det.

Videre læsning

Hvis du interesserer dig for samspillet mellem ADHD, relationer og belastende livserfaringer, kan du også læse vores artikler om:

Fælles for disse perspektiver er, at de ikke handler om at finde én forklaring på menneskers udfordringer, men om at forstå, hvordan biologiske, psykologiske og relationelle faktorer kan spille sammen gennem livet.